Hvad siger kursisterne om uddannelsen?

Her på siden kan du møde nogen af mine tidligere kursister, som fortæller, hvad de har fået ud af at tage uddannelsen som KærlighedsCoach.
Læs hvilken fantastisk rejse de hver især har været på og hvordan det har forandret deres liv.

Jeg fandt glæden ved at rejse med min mand

På uddannelsen gik det op for mig, at det var mit tilknytningsmønster, der tidligere havde spændt ben for mig – det gør det ikke længere!
FØR JEG BLEV KÆRLIGHEDSCOACH

Før fik jeg ofte følelsen af at være overladt til mig selv og var ked af det og vred på min kæreste at han heller ville gruppen end mig, når vi rejste sammen.

Jeg ønskede at rejse med ham alene og at vi havde tid til masser af nærvær. Dog selvom vi rejste alene følte jeg mig stadig alene og følte mig ked af det….
Jeg gav min kæreste skylden for at jeg ikke glædede mig til at rejse. Jeg var blevet et offer for, hvad han ville og gjorde og havde helt mistet fornemmelsen for hvad jeg selv havde lyst og ville.

EFTER JEG BLEV KÆRLIGHEDSCOACH

Så det har jeg arbejdet med hos Connie og hendes uddannelse. Ved at hele mit tilknytningsmønster og komme ned i kroppen og mærke hvad jeg har lyst til og at min kæreste nødvendigvis ikke har det på samme måde og accepteret hans behov på en ferie.

Vi har atter været ude og rejse og denne gang har jeg glædet mig rigtig meget og det har føltes rigtig godt. Hvis han måske har lyst til at sidde på altanen og læse og jeg vil noget andet så, så tænker jeg i dag: ok hvad har jeg lyst til og det kan være stranden og så smutter jeg på stranden, uden følelsen af afvisning og at må gøre det i trods.

På den konto har vi fået afblæst en masse konflikter og uenigheder. Det giver mig et overskud at mærke hvad jeg selv har lyst til og kan nyde i stedet for at være over i ham og blive offer……

Vi har bestilt rejse til februar med en gruppe og det glæder jeg til for nu ved jeg at mit tilknytnings mønster har spændt ben for mig tidligere. Og det gør det ikke længere!

Kærlig hilsen Kitti

Kitti elsker at rejse – nu kan hun også nyde det!

Sådan fik Tania og Charlotte det kærlighedsliv, de drømte om

Hør hvad Tania og Charlotte siger om uddannelsen til KærlighedsCoach og hvilken rejse den har givet dem i deres kærlighedsliv.

“Jeg har fået en forståelse for mig selv.” – Tania Cortes

“Det har rykket vildere end noget andet i mit liv.” – Charlotte Ewald

Anbefalinger fra andre kursister

“Jeg var glad for den store grad af tillid og hjerterum, der hurtigt blev skabt. Og både få lov til at fortælle min historie og lytte på andre deltageres historie – var givende. Der var en virkelig god balance og kobling mellem det teoretiske (tilknytningsformerne) og de praktiske øvelser, der bl.a. hjælper til at lande nervesystemet.
Connie er meget kærlig, “spot on” og nærværende. Hun har en meget stor viden, som hun øser ud af – mange tak”

– Tine Lindemann

“Jeg er i løbet af uddannelsen blevet ”en bedre udgave af mig selv” og indgår i meget mere balancerede relationer end før.
Uddannelsen har hjulpet mig til at se et mønster, jeg havde med at gøre al ting selv. Jeg er nu blevet bedre til at række ud efter hjælp i stedet for at blive stresset, og det betyder, at jeg kan overkomme meget mere end før og samtidig være i godt humør. Samarbejdet på arbejdet er derfor meget bedre og med plads til humor og lethed – alt sammen noget, der giver mig mere arbejdsglæde og effektivitet.”

– Isabella

“Tusinde tak for sidst:-)) hold op hvor det var nogle super lærerige dage. Har gået med smil på læben og en dejlig fornemmelse i kroppen lige siden.”

– Lene Bojer

“Undervisningen har givet mig så meget mening, med det jeg i forvejen viste. Du tog hånd om os alle, og jeg/ vi er blevet mødt, se, hørt og forstået.
Så derfor har det været en fantastisk rejse hvor jeg har lært utrolig meget og jeg har virkeligt forandret mig og givet mig en indsigt til at slappe af med det som ER (som om nogle brikker er faldet på plads).”

– Mathilde Meilandt

“Efter uddannelsen hviler jeg meget mere i den trygge tilknytning. Jeg ved og forstår hvordan jeg finder tilbage i mig selv, hvis jeg alligevel bliver hylet ud af den.
Mine kammerater på holdet har alle bidraget med deres fortællinger og øget min forståelse af vores forskellighed, Samtidig er det blevet tydeligt for mig at vi på dybeste niveau er elsket som vi er og det er den kærlighed som kitter os sammen.
Jeg kan mærke mine grænser og jeg tør formulerer dem selv om det har givet lidt rystelser ud i netværket. Jeg er ikke længere hende den rummelige som fikser alt og alle. Det er en kæmpe befrielse.
Denne uddannelse kan kun ændre dit liv til det bedre. Du får mulighed for at gøre en kæmpe forskel for andre mennesker men først og fremmet for dig selv. Medens jeg skriver sidder jeg og bliver helt glad i hjertet og jeg kan mærke at mundvigene kun vil opad……”

– Hanne Herlin, AnandaYoga.dk

“Jeg har fået en fantastisk kæreste efter jeg er startet på RTC. Jeg startede for at finde ud af det der med kærligheden, i første omgang var det personligt, men på længere sigt også fagligt og professionelt.
Det lyder for godt til at være sandt, men faktisk har jeg ved at bruge de værktøjer, som vi får på uddannelsen, fundet eller tiltrukket den mand som passer perfekt ind i mit liv. Ja, via værktøjerne så var det meget let at finde ham og tage imod ham, da han dukkede op.
Jeg kan slappe af i relationen og bare være mig, hvilket ikke har været tilfældet i mine forgående parforhold (eller 24 årige ægteskab). Jeg kan nu stoppe op og grine lidt af det hele, når mine mønstre løber af med mig. Faktisk er det også blevet mindre og mindre, det der med at mit mønster løber af med mig.
Jeg kan varmt anbefale dig, at tage denne uddannelse, hvis du ønsker at lære noget mere om relationer, kærlighed og hvordan man får en kvalitets kæreste.”

– Mette Lene

“Jeg valgte uddannelsen for at blive bedre til parforhold. Jeg ønskede mere mod på kontakt med kvinder. Større evner til korte og lange forhold. Det gode ved uddannelsen er det jeg kom i kontakt med mig selv, med andre – og fik inspiration og nogle ny indfaldsvinkler. Jeg var glad for den store indlevelse hos Connie og evnen til at skabe resultater på kort tid. Jeg fandt senere sammen igen med min kæreste gennem 10 år.”

– Richard

“Connie’s fine undervisning og formidable vidensbase gør, at vi efter uddannelsen kan gå ud i verdenen og for alvor gøre en forskel. Vi bringer mere kærlighed og tryghed ind i verdenen, hvilket er en smuk ting.”

– Jacob

“Uddannelsen har ændret mit liv, og har været en kæmpe indflydelse på at jeg i dag er i en relation, kan sige til og fra, være mig selv sammen med andre. De teknikker og det nærvær, Connie har bidraget med, er fuldstændig Fantastisk!”

– Kamille

“Mange tak for et rigtig godt modul. Jeg er meget taknemmelig, inspireret og har lyst til at arbejde meget mere med dette her. Jeg er imponeret over hvordan du som underviser og terapeut for en så blandet gruppe, kan rumme, balancere, omstrukturere rummet og indholdet, så alle bliver støttet og lærer af det der foregår i rummet.”

– Berit

“Mit liv er 180 grader anderledes end da jeg første gang trådte ind på din 1. sal. Jeg er dig så dybt taknemmelig for din læring, din autenticitet, din kærlige tilgang og blidhed.
Det blev prikket hul på en kæmpe ballon på første dag og rejsen har været udfordrende og lang. Men hvilket liv jeg har i dag❤️
Med de indsigter, der startede ved dig har jeg kunne lære mine døtre om tryg tilknytning, jeg har været i stand til at undskylde med ægthed og forståelse, de ting jeg ubevidst har påført særligt min ældste datter.
Mine nye relationer er så dybe og ægte at jeg får øje på mine kvaliteter (ikke mine fejl) og kan i dag bede om hjælp, kan bidrage med min visdom uden fordømmelse og jeg kan tage imod kærlighed.
Jeg er i en ny relation, hvor vi kan tale åbent og kærligt om det der gør os bange og derved komme tættere og dybere i større og større kærlighed. Jeg kunne blive ved men så bliver det en dagbog😊”

“Det går godt med mig og min søn. Det gør det på mange måder. Og synes jeg har en kæmpe ro indeni. Jeg er sådan helt igennem glad. På trods af, at de ydre vilkår stadig er usikre og udfordret. Det har været en fantastisk uddannelse og helt klart noget jeg gerne vil arbejde meget mere med.
Jeg har mødt en fantastisk mand, jeg ved ikke hvilken udvikling det tager. Men jeg ved, at jeg virkelig nyder de stunder vi har haft sammen.
Og uanset hvad – så viser det mig at mange af mine chok og traumer er ved at være opløst, da jeg er bevidst om, at jeg ikke ville kunne føle alt det jeg føler, hvis jeg stadig kæmpede og var i overlevelses-tilstand. Og da slet ikke have lyst til at tage en mand så nær. Så jeg vil sige, på taknemmelig vis, at jeg igen er landet i livet.”

– kvinde sidst i 30’erne